Hos Narayana Press lægges der vægt på miljøbevidsthed i det daglige arbejde og på at gøre en levende og aktiv indsats for miljøet.
Som udtryk for det blev Narayana Press i 2003 certificeret ud fra den internationale standard for miljøledelse, ISO 14001. Ved årlig audit fra Det Norske Veritas sikres det at kravene fra den internationale standard opfyldes.
Narayana Press har licens til det Nordiske Miljømærke Svanemærket, og kan derfor tilbyde at svanemærke den enkelte tryksag som tegn på at produktionen er foregået miljøvenligt.
Narayana Press er certificeret til miljømærkning for bæredygtig skovdrift og kan tilbyde at mærke tryksager med FSC og PEFC.
Narayana Press miljøpolitik er fundamentet for alt miljøarbejdet.