Narayanas Biavl

Narayanas biavlere høster hvert år omkring 1.000 kg honning fra 30 bistader. De står i fem bigårde tæt på skovområder og åbne marker, hvor bierne sommeren igennem kan samle honning fra en varieret flora. Biavlssæsonen starter i marts, og så snart temperaturen er over 10°C inspiceres alle bifamilier for at se om de har overlevet vinteren, og om dronningen stadig er i live. Under normale omstændigheder kan man forvente et tab på 10% i løbet af vinteren.

Foråret er for bierne en aktiv tid, hvor de har travlt med at samle pollen og nektar fra tidlige blomster og piletræer til at fodre den hurtigt voksende bestand af ungbier og yngel. I takt med at vejret bliver bedre stiger også koloniens aktiviteter, og når rapsmarker og løvetand står i fuldt flor, samles der store mængder honning.

På en god varm dag kan en bifamilie let samle adskillige kilo honning, som deponeres i de friske vokstavler. Der bliver hurtigt brug for mere plads til den voksende koloni og til opbevaring af den indsamlede honning. Efter behov bygges stadet op i højden, ved at bokse indeholdende ti nye tavler anbringes oven på yngelkammeret. Så længe det kræves, kan stadet bygges stadig højere, indtil den første honning høstes hen mod slutningen af juni.

Dronningen lægger sine æg i den underste del af stadet, som kaldes yngelkammeret. Her fodrer bierne larverne, gør rent og klargør de tomme celler til æglægning. Honningen oplagres hovedsagelig i stadets øvre dele, hvor bierne med vingerne blæser varm luft hen over honningen for at mindske vandindholdet. Når honningtavlerne er fulde, forsegler bierne dem med et tyndt lag voks.

Henimod slutningen af juni er bifamilien på sit højeste med omkring 60.000 bier. Som følge af arbejdsbyrden i denne periode varer en bis liv ofte kun 6 uger. Da hver koloni gennemsnitligt giver 30 kg honning, og en enkelt bi er i stand til at samle en skefuld honning i løbet af sit liv, er det vigtigt at have en ung, aktiv dronning til at formere bifamilien så hurtigt som muligt efter vinterperioden. Hvert andet år får de fleste stader en ny dronning, og den gamle fjernes.

En ung, nybefrugtet dronning kan lægge op til 2.000 æg om dagen i højsæsonen og skaber således en stærk koloni, men dette antal kan let gå ned til halvdelen i løbet af få år.

Selektiv avl af dronninger er nødvendig for at frembringe bier, der samler meget honning, har ringe tendens til at sværme, er modstandsdygtige over for sygdomme, hurtigt opformerer kolonien tidligt om foråret, og ikke bliver aggressive når de bliver forstyrret af biavleren. Dronningeavl er fuld af overraskelser, da man tidligst året efter kan vurdere familiens temperament og de egenskaber, bierne har arvet fra den nye dronning.

Den første honning, der især består af nektar fra raps, frugttræer og mælkebøtte, høstes omkring midten af juni. Den honning, der høstes i slutningen af sommeren, indeholder nektar fra blomster som brombær, kløver, tidsel samt grøftekants- og skovblomster.

Den nyhøstede honning anbringes i store beholdere, hvor den omrøres en gang dagligt indtil konsistensen bliver fastere. Derefter tappes den på glas og oplagres.