Sune Skovsted, Margrethe Odgaard, Jess Andersen og Cecilie Askov.

Trykstart med Margrethe Odgaard

04-03-2019
courtesy of Margrethe Odgaard, Wrong Studio og GraphicUnit
Den 4. marts var der trykstart på farvedesigneren Margrethe Odgaards bog ‘Shades of Light – An incomplete range of colours from a culture of slow and hesitant light’.
Bogen indeholder 276 udvalgte farver. Den blev trykt med CMYK og 7 Pantone farver.
Foruden Margrethe Odgaard blev trykningen fulgt af de grafiske designere Jess Andersen og Cecilie Askov fra Wrong Studio og Sune Skovsted fra det grafiske produktionsbureau GraphicUnit.
Forud for trykningen havde Narayana Press opmålt Margrethe Odgaards originale farveprøver med et X-Rite spektrofotometer i farverummet LAB, som svarer meget nøje til hvad det menneskelige øje kan opfatte. Derefter blev farverne konverteret til CMYK med en specialfremstillet farveprofil til papiret Symbol Tatami White, og eksporteret som et InDesign Swatch Library, som grafikerne kunne arbejde videre med.
Efter at have set matchprint som simulerede de korrekte farver og papirtypen, valgte farvedesigneren 7 Pantonefarver til erstatning for enkelte farver som ikke kunne rammes i CMYK. Pantonefarverne blev trykt både separat og blandet med CMYK farve.
Margrethe Odgaard, Cecilie Askov og trykker Tom Pedersen.
Sune Skovsted.
Oversigt over farver.
Herunder ses 3 af bogens farvesider – i øverste række som de ser ud efter første gennemkørsel med CMYK farver, og i nederste række det endelige resultat, hvor Pantone er trykt ovenpå.