Trykstart med ARKET

26-10-2018
courtesy of ARKET
Den 26. oktober var projektleder Cecilia Jonasson og grafiker Maja Lehman til trykstart på ‘ARKET Cookbook for Spring Summer Autumn & Winter’. Bogen udgives af ARKET, som er en del af H&M.
ARKET ønskede en bæredygtig produktion. Bogen blev trykt på Munken Print White 18 med UV-LED farver, som er mere miljøvenlige end oliebaserede trykfarver. UV-LED teknikken gør det også muligt at trykke med meget fine rastre på ubestrøget papir.
Til højre ses Maja Lehman og Cecilia Jonasson ved trykmaskinen, hvor de sammenligner tryk og matchprint og godkender arkene, inden de trykkes. Nedenfor ses to opslag fra bogen.